Kost til KOL-patienter

Der findes mange millioner proteiner i kroppen, og da proteiner er kroppens byggesten, vil man som kronisk syg have et øget behov deraf, da især KOL sætter kroppen i en hyperkatabolsk tilstand, som nedbryder kroppen – og derved kroppens byggesten.

Det at have en kronisk sygdom, vil sige at der ikke er en behandling, men man kan bremse sygdommen, og ”udskyde” senkomplikationerne.  En måde man kan bremse sygdommen på, er at øge sit indtag af proteiner, da hormonudløste ændringer som medfører at basalomsætningen i kroppen vil stige, og derfor vil energibehovet hos en kronisk syg være øget. Denne øgede mængde af proteiner skal man indtage med kosten.

Mange KOL patienter er underernærede, fordi sygdommen som sagt sætter kroppen i en hyperkatabolsk tilstand, og samtidig er der mange faktorer der spiller ind, som kan nedsætte fødeindtagelsen. Medicinsk behandling, kan virke kvalmende for nogle patienter, og dette kan resulterer i en mindre indtagelse af ernæring, Patienter med KOL, kan også få følelsen af, at det bliver sværere og hårdere for dem at trække vejret på en fuld mave, da samtidig er manglende viden også et stort problem, mange patienter med KOL er ikke klar over at skal have et øget indtag af proteiner, og de som ved det, er ikke klar over hvilke fødevarer man finder dem i. (1, s. 158-172)

Protein behovet for patienter med KOL er øget, i forhold til en rask person. Patienten skal holde nøje øje med sit indtag af ernæring, og hvor meget protein der er deri. Her er der nogle skemaer, som viser de produkter af mad, som er rige på protein, både morgenmad, mellemmåltider og aftensmad. (2)

MORGENMAD	Protein
1 æg	6 g
1 skive ost (20g) 20+	6 g
1 skive ost (20g) 30+	6 g
1 skive ost (20g) 40+ (fed)	5 g
Buko smøreost lille pakke	5 g
1 dl fromage frais 0,5%	11 g
1 dl/ 30 g havregryn	4 g
1 dl/ 30 g müsli	4 g
1 dl ymer (fed)	6 g
1 dl græsk yoghurt 2%	9 g
1 dl skyr (Islandsk kvarg) 0,2%	11 g
1 dl græsk yoghurt 10% (fed)	7 g

FROKOST	Protein
Tun i olie (1 ds. 150 g) (fed)	37 g
Tun i vand (1 ds. 150 g)	37 g
Marineret sild, 50 g	6 g
Rejer, frost, 100 g	16 g
Fiskefrikadelle	7 g
Laks, 50 g	10 g
Makrel i tomat, 50 g	7 g
Makrel røget, 50 g	9 g
Torskerogn kons., 40 g	5 g
Torskerogn røget, 40 g	8 g
Leverpostej, 30 g (fed)	3 g
Skinke, 3 skiver	6 g
Hamburgerryg, 3 skiver	6 g
Frikadelle, 1 stk.	11 g
Kalkunpålæg, 3 skiver	7 g
Kyllingepålæg, 3 skiver	7 g
Saltkød, 3 skiver	7 g
Roastbeef, 3 skiver	7 g
Røget filet, 3 skiver	7 g

AFTENSMAD	Protein
Kød og fjerkræ indeholder i gennemsnit pr. 125 g	25 g
Fisk indeholder i gennemsnit pr. 125 g	20 g
Tunbøf, 125 g	34 g
Kikærter, 100 g (tørrede)	20 g
Brune linser, 100 g (tørrede)	25 g
Hvide bønner, 100 g (tørrede)	21 g
Brune bønner, 100 g (tørrede)	19 g
Røde linser, 100 g (tørrede)	27 g
Sojabønner, 100 g (tørrede)	35 g

MELLEMMÅLTIDER	Protein
Fromage (150 ml) (fed)	6 g
Frugtgrød med fløde (samlet 150 ml) (fed)	4 g
1½ dl skyr m/ 30 g müsli	20 g
Mandler (50 g) (fed)	10 g
Flødeis (200 ml) (fed)	4 g
1 stk. knækbrød m/ 3 skiver pålæg	7 g
Pistacie, hassel, valnødder (50 g) (fed)	7 g
Cashewnødder (50 g) (fed)	8 g

DRIKKEVARER	Protein
Kakao (letmælk) 1 glas (175 ml)	7 g
Koldskål (175 ml)	8 g
Sødmælk (175 ml) (fed)	6 g
Let-mini-skummet-kærnemælk (175 ml)	6 g
Proteindrikke fra apoteket (125-200 ml)(fed)	12-19 g
Protin (Arla) – (200 ml)	12 g

Skemaerne gør det nemmere at se og forstå mængden af protein i de forskellige fødevarer. Det bliver nemmere fordi det er visuelt, og der står ingenting overflødigt, som ville kunne komme til at forvirre personen, der skal læse og forstå det. Fødevarerne, der står på skemaerne er mad som alle kender, dette gør det også nemmere for brugeren at realisere dem.

Referencer – Vancouver

1. Ovesen, L, Allingstrup, L, Poulsen, I. Ernæring og diætetik. 11 udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2011.

2. http://www.lunge.dk/hvad-er-kol?gclid=CIyUzMyHs7YCFc94cAod2nAApg d. 5/4-13