Løsningsforslag

Teknologien ændre sig i takt med tiden. Vi er nu i et videns- og informationssamfund og er på vej imod et evt. netværkssamfund. (1, s. 108) Vi har derfor valgt et løsningsforslag der henvender sig til den nuværende og kommende generation. Vi er påbegyndt en demo af en hjemmeside, med en dertilhørende app.

Planen med dette er, at borgere med KOL skal imdtaste deres daglig madindtag, med hjælp fra stregkoder på fødevarer, eller finde madvaren manuelt i databasen. På denne måde kan de se deres daglige indtag af proteiner og have et overblik over om de indtager nok for at dække deres behov. De skal derfor oprette sig som medlem, hvor de fra start angiver højde, vægt, alder samt sværhedsgraden af deres sygdom. Ud fra dette vil der blive udregnet et personligt behov. På hjemmesiden skal der være let adgang til en ugentlig madplan med proteinrig kost, som er nem at tilberede og købe ind til. Til personer med svær KOL vil der være links til de supermarkeder der bringer madvare ud, som fx Super Best.

Denne løsning skal formidles på bl.a Hjørring Sundhedscenter, hvor borgere med KOL får en introduktion til hjemmesiden.

Vi håber på at dette vil informere patienter med KOL om deres for lave indtag af protein, og om vigtigheden af ændringer på dette område.  

Referencer - Vancouver

1. Dencik, L, Jørgensen, P, Sommer, D. Familie og børn - opbrudstid. Hans Reitzel Forlag. s 108

Kommunikation 

Efter vi havde vores kommunikationsøvelse med vores vejleder, er vi blevet enige om, at vi kort vil skrive om  kommunikationen i nedenstående video. Forinden kommunikationsøvelsen troede vi, at vi havde planlagt og opstillet spørgsmålene til interviewet korret. Vi følte, at vi havde de rette gensvar, men kunne under kommunikationsøvelsen konkludere, at vi ikke anvendte dem korrekt.

Der er forskellige typer for gensvar, kaldet en gensvarsmodel. Vi ønskede at anvende den udvidende gensvarsmodel, men kom i stedet til at anvende den afgrænsende. Dette resulterede i, at vi ofte lagde ordene i munden  på de borgere vi har interviewet, hvilket kan medføre, at vi ikke nødvendigvis fik det mest realistiske billede af deres viden omkring protein. Dog føler vi stadig, at vi har fået en masse brugbart information og data.

Vi var efter øvelsen meget overrasket over hvor svært det var at opstille og udføre et ordentligt interview. Vi er nu blevet mere bevidste omkring måden at spørge, svare og lytte på og vi håber at dette vil hjælpe os senere hen.

Kvalitativ semistruktureret interview 
Med 6 personer

Vi har valgt at interviewe seks borgere fra Hjørring Sundhedscenter, som alle lider af KOL. Metoden vi har valgt hertil er kvalitativt semistruktureret interview.

De fik alle stillet de samme følgende spørgsmål:

1. Alder?
2. Højde
3. Vægt?
4. Hvad spiser du i løbet af en dag?
5. Laver du selv mad?
6. Kender du det øgede behov for protein?
7. Hvilke fødevare indeholder mest protein?
8. Tror du, at du indtager nok protein i løbet af en dag?
9. Har du kigget i de udleverede foldere?
10. Hvilken ide har du, som kan hjælpe til at indtage mere protein?

Begrundelsen for vores valg af disse personer skyldes vores interesse for borgernes egen fortælling omkring det at have KOL samt deres viden om proteiner.

De seks personer er anonyme og bliver omtalt som ”han” og ”hun”. I interviewet medvirker fire kvinder med alderen 77, 67, 77 og 78 år samt to mænd med alderen 76 og 66 år.

(Gennemsnitsalderen er 73 år.)

Efter samtale med de seks borgere har vi kunne konkludere, at det er kvinderne i alle familierne, som laver mad. De to mænd i interviewet udtalte, at deres koner laver mad, mens de tre ud af fire kvinder udtalte, at de laver mad til deres mænd. Efter refleksioner omkring dette har vi i gruppen talt om grunden hertil, og er nået frem til følgende:

Deltagerne i vores projekt er alle vokset op i en tid, hvor kvinden stod for madlavningen og den daglige husholdning. Siden 60’erne hvor rødstrømperne gjorde oprør med datidens kvinderolle har både nutidens kvinde- og manderolle ændret sig meget. Pierre Bourdieu’s teori om ”Habitus” kan hjælpe med at forklare, hvorfor dette ikke har ændret sig i denne generation. Habitus er det ’Du har med i din rygsæk’ – nærmere bestemt det børn/unge erfarer af værdier, normer, holdninger og kulturelle vaner. Dvs. habitus ligger bag menneskers handlinger, meninger og de valg de træffer gennem livet. Den indlæring du gennem din barndom har fået kan være svær at bryde op med. (1)

Ud fra vores vurdering har deltagerne svært ved at ændre deres vaner og vi har derfor i gruppen diskuteret, at det er vigtigt, de pårørende bliver medinddraget. Specielt hos de mandelige KOL-borgere i vores undersøgelse, da de ikke selv laver mad og deres koner muligvis ikke kender til proteinrigt mad. Vi er kommet frem til følgende løsningsforslag; De pårørende kommer med til møderne på sundhedscenteret, hvor de sammen med deres mand/kone lærer om KOL og kost.

Da vi mødte borgerne var de i den afsluttende fase af deres otte ugers rehabiliteringsforløb på sundhedscenteret i Hjørring. Stadig er ingen af dem klar over om de får nok protein eller hvilke fødevarer, der indeholder meget protein.

I forbindelse med samtalerne og spørgsmålet om deres madindtag i løbet af en dag har vi kunne konkludere – Ligesom Hjørring Kommune Sundhedscenter – at de seks borgere, der deltog, ikke får nok protein. For at give et eksempel på dette vil vi fremvise en af borgernes madindtag i løbet af en dag, en 77-årig kvinde.

•          Morgenmaden består af en halv skive franskbrød enten ost samt en kop kaffe.
•          Middagsmaden består af fx et stk. kotelet eller to stk. frikadeller samt kartofler.
•          Aftensmaden består af en skive rugbrød med fx. æg.

Borgeren spiser ikke mellemmåltider, drikker ikke mælk, spiser ikke fisk og ofte kan hun gå en hel dag uden at spise nogen form for mad, trods hun elsker at lave mad. Hendes begrundelse lød, at hun ingen mand har at lave mad til.

Vi vil nu forsøge at udregne hvor mange gram protein denne borger indtager i løbet af en dag.
Til dette vil vi bruge et skema, vi har fået tilsendt af diætisten, som er tilknyttet Hjørring Sundhedscenter og kan ses under fanen "Kost til KOL-patienter".
Danmarks lungeforening har udviklet en folder kaldet "Mad til lungepatienter - En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening". I denne folder viser de i hvilket interval KOL-patienters BMI skal ligge:

Raske borgere = 18,5-25
KOL og andre lungesygdomme = 21-30
Svækkede mennesker med KOL = 25-30

Borgeren i vores undersøgelse har en BMI på 23,3 (Vægt i kilo; 59 kg / Højde x højde i meter; 1,59 x 1,59 = BMI 23,3)
Ud fra diætistens skema skal borgere med en BMI < 30 have 1,5 g protein / kg / dag, hvilket vil sige denne borger skal have 88,5 g protein pr. dag (1,5 g x 59 kg)

Borgerens samlede indtag:

• En skive ost 30+ = 6 g protein
• To stk. frikadeller indeholder tilsammen 22 g protein
• 100 g kartofler = 2 g protein
• En skive rugbrød = 3 g protein
• Et æg = 6 g protein

Det samlede cirka indtag bliver derfor: 39 g protein denne dag og giver derfor et underskud på cirka 49,5 g protein.

Et andet afgørende spørgsmål lød på om de har læst sundhedscenterets udleverede foldere, hvilke indeholder gode råd og vejledning omkring kost, samt en liste over proteinrigt mad – ingen af borgerne har anvendt disse foldere. Vi har konkluderet, at denne form for information hos vores deltagere ikke er brugbar, men den nye viden skal formidles på en anden måde. Dette vil vi forsøge at finde en løsning på i vores bearbejdelse af den opstillede problemstilling.

Referencer - Vancouver

1. Prieur, A, Sestoft, C. Pierre Bourdieu. Hans Reitzels Forlag; 2006. s. 38-46

Opskrifter

Vi har valgt at fremhæve nogle opskrifter under fanen ”opskrifter”, for at vise hvilke retter, der er proteinrige og samtidige overskuelige at lave. Vi vil beskrive hvor vi handlede, hvor let det var at komme til fødevarerne og hvordan det var at tilberede dem. Derudover har vi valgt at lave nogle retter, der kan opbevares i køleskabet i flere dage.  

Vi valgte at dele opskrifterne op, men vores fælles mål var, som ovenstående, at retterne skulle være lette at lave.

3 af os stod for:

•  Proteindrik
•  Proteinbrød
• Kylling med kartofler og spinatsalat

Vi valgte at tage en tur i vores lokale Føtex hvor vi fandt en masse lækre råvare. Som sagt fokuserede vi på at finde vare med højt proteinindhold, som samtidig skulle være velsmagende og let tilberedeligt. Derudover skulle tingene være tilgængelige i de fleste indkøbscentre.

Vi tilberedte maden i vores lille kollegie køkken. Først lavede vi dejen til brødet så den kunne stå og hæve, mens vi fokuserede på det andet mad. Dernæst lavede vi proteindrik så den flydende drink kunne blive kold til hovedretten.  Kyllingen og kartoflerne lavede vi i ovnen så man bare kunne lade det stå og passe sig selv, mens vi lavede salaten og fik ryddet op.

Vi brugte sammenlagt en halv time på at forberede maden, man skal dog regne med ekstra tid hvis man laver det alene. Resultat af det hele var vellykket smagene ramte spot on til trods for de sunde ingredienser.

Dernæst stod 2 af os stod for:

• Baconhakkebøf
• Chokoladekage
• Chokolademousse

Vi valgte at lave baconbøffer, da vi ud fra adskillelige interviews fandt ud af, at borgerne med KOL var til de danske traditionelle retter. Derudover valgte vi at rulle bacon om siderne på bøfferne, for at tilføre noget ekstra protein. Det der umiddelbart kunne blive en udfordring for borgere med KOL kunne være, at skrælle/rense kartoflerne. Derfor har vi i opskriften foreslået, at der kan købes kartofler i diverse supermarkeder der er skrællet og renset på forhånd.

Chokoladekagen valgte vi udelukkende for at vise, at der findes nemme måder at bage en kage på. Det kræver blot vand og olie, samt kræfter til at røre rundt i dejen nogle enkle gange. Man undgår her at skal blande en masse ingredienser, hvilket gør kagen utrolig nem at lave. Vi lavede chokoladekagen samtidig med baconbøfferne samt tilbehøret, hvilket tog omkring 60 min.

Chokolademoussen fungerer som en dessert, men kan samtidig bruges som et mellemmåltid om eftermiddagen til kaffen. Det gode ved chokolademoussen er, at den kan opbevares i køleskabet i flere dage. Da man skal vente på at smørret og chokoladen smelter over det laveste blus, tager det omkring 20 min. før din chokolademousse er klar.  

Empowerment

Empowerment er et redsskab for de sundhedsprofessionelle til at hjælpe folk med at handle selv og opnå kontrol over eget liv. Et hvert menneske er unikt med egne holdninger og meninger, og er derfor selv i stand til, og har ret til, at træffe egne beslutninger vedrørende deres liv. Det betyder ikke at alle kan og skal det samme, men at alle opfattes som lige værdifulde.

Med empowerment går man ind og udvikler menneskets viden, færdigheder, holdninger og den selvindsigt, som er nødvendig for at patienten selv tager ansvaret for at gennemføre forandringer. Som sundhedsfaglige tager man med empowerment udgangspunkt i menneskets ressourcer fremfor problemerne. Man må udvikle de ressourcer og færdigheder det enkelte menneske har, så patienten får bedre overblik over eget liv, og fastholder motivationen for forandringer. Den sundhedprofessionelle må gå til patienten med en gensidighedsforventet tilgang, hvor patienten ses som et individ, der har et problem, som vi skal hjælpe med at løse. De skal engagere sig for patienten, have interesse og spørge ind.

Det er som fagperson vigtigt at have en fænomologisk tilgang til situationen, og har fokus på det enkelte menneske og ikke på sygdommen. Først når patienten ønsker det, skal den sundhedsprofessionelle stille sin faglige viden til rådighed, så patienten ikke føler, at der bliver peget fingre, men at der bliver lyttet. (1)

Det vi har fundet ud af ved at snakke med diverse patienter med KOL er, at mange ikke ved, at de får for lidt protein, eller er klar over at de skal have et øget indtag af proteiner. Samtidig opdagede vi, at mange har et forkert syn på hvad proteiner er, og hvilke madvare der indeholder det. Ved hjælp af empowerment kan man gå ind og udvikle de færdigheder og ressourcer patienterne har, for at hjælpe dem til at opnå kontrol over deres ernæring og dermed også deres sygdom. De fleste patienter laver enten deres mad selv, eller har en samlever, der laver maden. 
Ved brug af empowerment går man ind og lytter til den individuelle person man sidder overfor, og det ville være en god ide, at den part der laver maden også er med til samtalen. Det er vigtigt, at de får forståelse for betydningen af den rette ernæring på den rigtige måde, så de fastholder motivationen og lysten til at lave en forandring i deres liv og hverdag.

I forhold til vores interview med "Elenor" kan man virkelig få en fornemmelse af, hvor vigtigt empowerment er for hende. Hun har mistet troen på fagfolk pga. en dårlig oplevelse, og har dermed bevist valgt selv at kontrollere sin sygdom. Problemet er bare, at Elenor ikke har den rigtige viden og forståelse for, hvor vigtigt det er at ændre visse ting i hendes hverdag, fx ernæringen, for på længere sigt at bibeholde et bedre helbred. Her er det vigtigt, at man ved hjælp er empowerment går ind og genskaber et nyt tillidsbånd for at opnå det bedste samarbejde. Elenor skal føle sig tryk, så hun får lyst til at dele hendes bekymringer og spørgsmål omkring hendes situation, uden at føle sig udstillet eller overset. Empowerment kan hjælpe Elenor med at genvinde kontrollen over eget liv og sygdom, ved at give hende nogle redskaber til at gennemføre de nødvendige forandringer hun selv ønsker.   

Magtbegrebet er essentielt i empowerment. Fagpersonerne skal afgive deres magt og autoritet, og dermed hjælpe patienterne til at udvikle egen magt og selvstændighed. Dog er det primære mål i empowerment, at de professionelle ud fra veldefinerede holdninger bliver i stand til at etablere samarbejdsrelationer til patienterne, der kan hjælpe dem med at genfinde kontrollen over eget liv, samtidig med at de stadig får hjælp og støtte til at gennemføre nødvendige forandringer i deres liv og hverdag. (1)


Referenceliste:
1. http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2003-26-22-1-Sygepleje.aspx

Kvalitativ interview - cultural probes

Den 19.03.13 var vi hjemme og besøge en ældre dame med KOL, som vi har valgt at kalde Elenor. Vi har valgt at bruge en kvalitativ metode i form af interview i eget hjem. Dette har vi valgt, da vi ønskede at få Elenors egen vurdering og holdninger til sin situation. Herudover ville vi gerne have en mere individuel vurdering fremfor en kvantitativ vurdering, for at få en bedre indsigt i det enkelte menneskes problem og for at indsamle nogle mere dybdegående data og observationer i forhold til Elenor's livsverden. 

Vi ville ud og få et indblik i Elenors dagligdag og for at høre, hvordan hun har det med sygdommen, og hvordan/om den påvirker hendes liv. Det var et spændende interview, hvor vi gjorde en masse observationer, samt fik en del subjektive og objektive data.

Elenor er 156 cm høj og vejer ca 80 kg, hvilket giver hende et BMI på 32. Der anbefales generelt at patienter med KOL indtager 1,5 g ekstra protein pr kg legemsvægt. Elenor skal derfor have et proteinindtag på 120 g pr døgn (1).

Ud fra vores samtale har vi regnet ud, at Elenor har et maksimum indtag på 50 g protein pr døgn, hvilket er alt for lidt. Vi fik et indtryk af, at hun mangler viden indenfor kostområdet i forhold til KOL. Elenor mener ikke hun får for lidt protein, da hun jo spiser mange gange i løbet af dagen og får mange grøntsager. 

Selvom Elenor har deltaget i flere rehabiliterings møder og fået en del materialer i form af brochure, har hun ikke formået at tage det til sig. Møderne har mere gået op i det sociale istedet for det faglige, hvilket er skyld i at læringsudbyttet for Elenor var minimalt, og hun har dermed ikke forstået vigtigheden af det ekstra proteinindtag. Derudover har hun haft en dårlig oplevelse med eksperter. Hun følte sig dårligt behandlet af en diætist, hvilket har gjort at hun sætter sig på tværs. Dette er grunden til at Elenor aldrig har haft en individuel samtale med en diætist, som har kunnet forklare hende hvad protein er, og hvilke madvare der indeholder meget protein. Dette er Elenors største problem, da hun mener at det er grøntsager, der er mest proteinrige.

Elenor tænker ikke over hendes madvaner, og spiser som hun altid har gjort. Hun følger hendes tillærte handlingsmønstre, hvilket gør, at hun per automatik gør som hun plejer. Dette gør det svære for hende at ændre hendes livsstil, da hun hver gang hun laver mad og køber mad skal gå ind og reflektere over, hvad hun spiser og køber i forhold til hendes anbefalede proteinindtag. Samtidig er det svært for Elenor at gå ind og ændre på en livsstil, hun har haft de sidste 40 år. Hendes liv følger de samme strukturer hver dag, og det er svært at bryde disse mønstre især uden professionel hjælp. (2) 

Problemet for Elenor er bare, at kommunikationen mellem hende og hendes diætist ikke har fungeret specielt godt. Elenor følte sig overset og tilsidesat, hvilket har gjort at hun helt har stoppet kontakten med diætisten. Der er det vigtigere for diætisten, at hun fokusere på mennesket i plejen istedet for at fastholde et professionelt forhold, hvilket hun ikke har formået med Elenor. Som fagperson er det vigtigt at forholde sig til det enkelte menneske og dets oplevelse og forståelse af situationen, i stedet for kun at forholde sig til de overordnede data. Den primære grund til Elenors manglende viden om ekstra indtag af protein og generel viden om KOL og ernæring er, at hun ikke er blevet informeret om vigtigheden af at ændre og tilpasse hendes livsstil i forhold til sin diagnose, hvilket diætisten ikke har formået. (3, s. 36) 

Referencer:
1. http://www.dsam.dk/flx/kliniske_vejledninger/kol_i_almen_praksis/bilag_14_proteinbehov_ved_kol/  
2. http://www.leksikon.org/art.php?n=5044  
3. Winther, B, Madsen, K. Basisbog i Sygepleje - krop og velvære. Munksgaard Danmark, København; 2011. 

Kvalitativ semistruktureret interview 

Vi har som det første valgt at interviewe en sygeplejerske på Hjørring Sundhedscenter. Valget af fagpersonen tog vi grundet, at det var hende, der havde opstillet problemstillingen. På grund af anonymitet af fagpersonen, har vi valgt, at betegne denne for "hun". 

Sygeplejersken på Hjørring Sundhedscenter beskæftiger sig med rehabilitering af borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). 

Rehabiliteringsforløbet  varer otte uger og starter med en individuel samtale med sygeplejersken og diætisten. Borgerne kommer på Sundhedscenteret to gange om ugen for at træne, og derudover skal de træne en gang i eget hjem. Rehabiliteringsforløbet på de otte uger afsluttes med endnu en individuel samtale, hvor borgerne får tilbudt træning en gang om ugen fremadrettet. Sygeplejersken følger op på borgerne efter tre, seks og tolv måneder. 

Vores ønske med interviewet var, at få en bred viden omkring Hjørring Sundhedscenter og deres håndtering af vores problemstilling. Derfor valgte vi at anvende den kvantitative semistrukturerede metode. Grunden til den semistrukturerede metode var, at vi forberedte en række spørgsmål som videreudviklede sig under interviewet.

Vi fik en lang række gode svar fra sygeplejersken, men vi har valgt kun at fokusere på disse hovedpunkter:

• Hvordan har Hjørring Sundhedscenter fundet frem til, at borgere med KOL i Hjørring Kommune får for lidt protein? 
• Hvad gør Hjørring Sundhedscenter for at hjælpe borgerne med at indtage mere protein i deres mad og drikke?
• Har borgerne ifølge Hjørring Sundhedscenter svært ved at ændre deres madvaner?

Sygeplejersken fortæller at deres undersøgelse bygger på viden om øget proteinindtag hos borgere med KOL. Diætisten og sygeplejersken valgte derfor i samarbejde, at undersøge om borgerne tilknyttet Sundhedscenteret fik nok proteiner. Diætisten har udarbejdet et madskema, som borgerne dagligt skal udfylde. Derefter udvalgte de to-fire borgere i gruppen, samt en tilfældig dag i madskemaet. Sygeplejersken og diætisten ønskede som sagt med denne undersøgelse, at finde ud af hvor meget borgerne indtager af protein og hvordan det påvirker deres liv. Metoden de anvender hertil er derfor kvalitativ men samtidig Cultural Probes, da de vil opnå indblik i borgernes følelser og indre motiver. Resultatet af undersøgelsen viste, at alle borgerne fik får lidt protein. 

Virginia Henderson har i alt 14 komponenter hvoraf det andet komponent lyder; "At hjælpe patienten med at spise og drikke". Hun siger herunder: "Der er ikke noget vigtigere i sygeplejerskeuddannelsen end ernæringslære" (1, s. 29) og "ligegyldigt hvordan patienten får sin mad, er sygeplejersken ansvarlig for at vurdere hans appetit samt hvorvidt det, han indtager, er tilstrækkeligt". (1, s. 32).  På Hjørring Sundhedscenter har de valgt at hjælpe deres borgere til en sufficent kost på forskellig vis. Der bliver blandt andet udleveret foldere med fakta omkring proteinrig kost, og der bliver bestilt proteindrikke hjem til den ene gang om ugen der er træning, så borgerne får drikken efter træningen. Andre dage bestilles der sandwich eller brød med proteinholdigt pålæg. På den måde viser de borgerne, hvilke fødevare der indeholder mest protein. Derudover er der individuelle samtaler, og de er hver især tilknyttet en diætist, der efter træningen fortæller hvad de bør spise. 

Til trods for de udleverede foldere, individuelle samtaler med diætist og læring omkring proteinrig kost, har diætisten og sygeplejersken på Hjørring Sundhedscenter en opfattelse af, at det er svært for borgerne at ændre sine kostvaner. Dog viser det sig ved opfølgninger af borgerne, at de tænker mere over deres øget proteinindtag, men at de har svært ved at overholde kravene dertil. Nogle borgere kan have svært ved at overskue de nye informationer og retningslinier, da der med KOL er forbundet meget træthed. (2, s. 273) Bliver de nye informationer ikke integreret i en glemmes de ofte.  


Referencer - Vancouver


1. Henderson, V. Sygeplejens grundlæggende principper. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2012.
2. Laursen, L. Basisbog i Sygdomslære. Munksgaard Danmark; 2012.