Kvalitativ semistruktureret interview 

Vi har som det første valgt at interviewe en sygeplejerske på Hjørring Sundhedscenter. Valget af fagpersonen tog vi grundet, at det var hende, der havde opstillet problemstillingen. På grund af anonymitet af fagpersonen, har vi valgt, at betegne denne for "hun". 

Sygeplejersken på Hjørring Sundhedscenter beskæftiger sig med rehabilitering af borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). 

Rehabiliteringsforløbet  varer otte uger og starter med en individuel samtale med sygeplejersken og diætisten. Borgerne kommer på Sundhedscenteret to gange om ugen for at træne, og derudover skal de træne en gang i eget hjem. Rehabiliteringsforløbet på de otte uger afsluttes med endnu en individuel samtale, hvor borgerne får tilbudt træning en gang om ugen fremadrettet. Sygeplejersken følger op på borgerne efter tre, seks og tolv måneder. 

Vores ønske med interviewet var, at få en bred viden omkring Hjørring Sundhedscenter og deres håndtering af vores problemstilling. Derfor valgte vi at anvende den kvantitative semistrukturerede metode. Grunden til den semistrukturerede metode var, at vi forberedte en række spørgsmål som videreudviklede sig under interviewet.

Vi fik en lang række gode svar fra sygeplejersken, men vi har valgt kun at fokusere på disse hovedpunkter:

• Hvordan har Hjørring Sundhedscenter fundet frem til, at borgere med KOL i Hjørring Kommune får for lidt protein? 
• Hvad gør Hjørring Sundhedscenter for at hjælpe borgerne med at indtage mere protein i deres mad og drikke?
• Har borgerne ifølge Hjørring Sundhedscenter svært ved at ændre deres madvaner?

Sygeplejersken fortæller at deres undersøgelse bygger på viden om øget proteinindtag hos borgere med KOL. Diætisten og sygeplejersken valgte derfor i samarbejde, at undersøge om borgerne tilknyttet Sundhedscenteret fik nok proteiner. Diætisten har udarbejdet et madskema, som borgerne dagligt skal udfylde. Derefter udvalgte de to-fire borgere i gruppen, samt en tilfældig dag i madskemaet. Sygeplejersken og diætisten ønskede som sagt med denne undersøgelse, at finde ud af hvor meget borgerne indtager af protein og hvordan det påvirker deres liv. Metoden de anvender hertil er derfor kvalitativ men samtidig Cultural Probes, da de vil opnå indblik i borgernes følelser og indre motiver. Resultatet af undersøgelsen viste, at alle borgerne fik får lidt protein. 

Virginia Henderson har i alt 14 komponenter hvoraf det andet komponent lyder; "At hjælpe patienten med at spise og drikke". Hun siger herunder: "Der er ikke noget vigtigere i sygeplejerskeuddannelsen end ernæringslære" (1, s. 29) og "ligegyldigt hvordan patienten får sin mad, er sygeplejersken ansvarlig for at vurdere hans appetit samt hvorvidt det, han indtager, er tilstrækkeligt". (1, s. 32).  På Hjørring Sundhedscenter har de valgt at hjælpe deres borgere til en sufficent kost på forskellig vis. Der bliver blandt andet udleveret foldere med fakta omkring proteinrig kost, og der bliver bestilt proteindrikke hjem til den ene gang om ugen der er træning, så borgerne får drikken efter træningen. Andre dage bestilles der sandwich eller brød med proteinholdigt pålæg. På den måde viser de borgerne, hvilke fødevare der indeholder mest protein. Derudover er der individuelle samtaler, og de er hver især tilknyttet en diætist, der efter træningen fortæller hvad de bør spise. 

Til trods for de udleverede foldere, individuelle samtaler med diætist og læring omkring proteinrig kost, har diætisten og sygeplejersken på Hjørring Sundhedscenter en opfattelse af, at det er svært for borgerne at ændre sine kostvaner. Dog viser det sig ved opfølgninger af borgerne, at de tænker mere over deres øget proteinindtag, men at de har svært ved at overholde kravene dertil. Nogle borgere kan have svært ved at overskue de nye informationer og retningslinier, da der med KOL er forbundet meget træthed. (2, s. 273) Bliver de nye informationer ikke integreret i en glemmes de ofte.  


Referencer - Vancouver


1. Henderson, V. Sygeplejens grundlæggende principper. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2012.
2. Laursen, L. Basisbog i Sygdomslære. Munksgaard Danmark; 2012.