Kvalitativ interview - cultural probes

Den 19.03.13 var vi hjemme og besøge en ældre dame med KOL, som vi har valgt at kalde Elenor. Vi har valgt at bruge en kvalitativ metode i form af interview i eget hjem. Dette har vi valgt, da vi ønskede at få Elenors egen vurdering og holdninger til sin situation. Herudover ville vi gerne have en mere individuel vurdering fremfor en kvantitativ vurdering, for at få en bedre indsigt i det enkelte menneskes problem og for at indsamle nogle mere dybdegående data og observationer i forhold til Elenor's livsverden. 

Vi ville ud og få et indblik i Elenors dagligdag og for at høre, hvordan hun har det med sygdommen, og hvordan/om den påvirker hendes liv. Det var et spændende interview, hvor vi gjorde en masse observationer, samt fik en del subjektive og objektive data.

Elenor er 156 cm høj og vejer ca 80 kg, hvilket giver hende et BMI på 32. Der anbefales generelt at patienter med KOL indtager 1,5 g ekstra protein pr kg legemsvægt. Elenor skal derfor have et proteinindtag på 120 g pr døgn (1).

Ud fra vores samtale har vi regnet ud, at Elenor har et maksimum indtag på 50 g protein pr døgn, hvilket er alt for lidt. Vi fik et indtryk af, at hun mangler viden indenfor kostområdet i forhold til KOL. Elenor mener ikke hun får for lidt protein, da hun jo spiser mange gange i løbet af dagen og får mange grøntsager. 

Selvom Elenor har deltaget i flere rehabiliterings møder og fået en del materialer i form af brochure, har hun ikke formået at tage det til sig. Møderne har mere gået op i det sociale istedet for det faglige, hvilket er skyld i at læringsudbyttet for Elenor var minimalt, og hun har dermed ikke forstået vigtigheden af det ekstra proteinindtag. Derudover har hun haft en dårlig oplevelse med eksperter. Hun følte sig dårligt behandlet af en diætist, hvilket har gjort at hun sætter sig på tværs. Dette er grunden til at Elenor aldrig har haft en individuel samtale med en diætist, som har kunnet forklare hende hvad protein er, og hvilke madvare der indeholder meget protein. Dette er Elenors største problem, da hun mener at det er grøntsager, der er mest proteinrige.

Elenor tænker ikke over hendes madvaner, og spiser som hun altid har gjort. Hun følger hendes tillærte handlingsmønstre, hvilket gør, at hun per automatik gør som hun plejer. Dette gør det svære for hende at ændre hendes livsstil, da hun hver gang hun laver mad og køber mad skal gå ind og reflektere over, hvad hun spiser og køber i forhold til hendes anbefalede proteinindtag. Samtidig er det svært for Elenor at gå ind og ændre på en livsstil, hun har haft de sidste 40 år. Hendes liv følger de samme strukturer hver dag, og det er svært at bryde disse mønstre især uden professionel hjælp. (2) 

Problemet for Elenor er bare, at kommunikationen mellem hende og hendes diætist ikke har fungeret specielt godt. Elenor følte sig overset og tilsidesat, hvilket har gjort at hun helt har stoppet kontakten med diætisten. Der er det vigtigere for diætisten, at hun fokusere på mennesket i plejen istedet for at fastholde et professionelt forhold, hvilket hun ikke har formået med Elenor. Som fagperson er det vigtigt at forholde sig til det enkelte menneske og dets oplevelse og forståelse af situationen, i stedet for kun at forholde sig til de overordnede data. Den primære grund til Elenors manglende viden om ekstra indtag af protein og generel viden om KOL og ernæring er, at hun ikke er blevet informeret om vigtigheden af at ændre og tilpasse hendes livsstil i forhold til sin diagnose, hvilket diætisten ikke har formået. (3, s. 36) 

Referencer:
1. http://www.dsam.dk/flx/kliniske_vejledninger/kol_i_almen_praksis/bilag_14_proteinbehov_ved_kol/  
2. http://www.leksikon.org/art.php?n=5044  
3. Winther, B, Madsen, K. Basisbog i Sygepleje - krop og velvære. Munksgaard Danmark, København; 2011.