torsdag den 4. april 2013

Empowerment



Empowerment er et redsskab for de sundhedsprofessionelle til at hjælpe folk med at handle selv og opnå kontrol over eget liv. Et hvert menneske er unikt med egne holdninger og meninger, og er derfor selv i stand til, og har ret til, at træffe egne beslutninger vedrørende deres liv. Det betyder ikke at alle kan og skal det samme, men at alle opfattes som lige værdifulde.

Med empowerment går man ind og udvikler menneskets viden, færdigheder, holdninger og den selvindsigt, som er nødvendig for at patienten selv tager ansvaret for at gennemføre forandringer. Som sundhedsfaglige tager man med empowerment udgangspunkt i menneskets ressourcer fremfor problemerne. Man må udvikle de ressourcer og færdigheder det enkelte menneske har, så patienten får bedre overblik over eget liv, og fastholder motivationen for forandringer. Den sundhedprofessionelle må gå til patienten med en gensidighedsforventet tilgang, hvor patienten ses som et individ, der har et problem, som vi skal hjælpe med at løse. De skal engagere sig for patienten, have interesse og spørge ind.

Det er som fagperson vigtigt at have en fænomologisk tilgang til situationen, og har fokus på det enkelte menneske og ikke på sygdommen. Først når patienten ønsker det, skal den sundhedsprofessionelle stille sin faglige viden til rådighed, så patienten ikke føler, at der bliver peget fingre, men at der bliver lyttet. (1)

Det vi har fundet ud af ved at snakke med diverse patienter med KOL er, at mange ikke ved, at de får for lidt protein, eller er klar over at de skal have et øget indtag af proteiner. Samtidig opdagede vi, at mange har et forkert syn på hvad proteiner er, og hvilke madvare der indeholder det. Ved hjælp af empowerment kan man gå ind og udvikle de færdigheder og ressourcer patienterne har, for at hjælpe dem til at opnå kontrol over deres ernæring og dermed også deres sygdom. De fleste patienter laver enten deres mad selv, eller har en samlever, der laver maden. 
Ved brug af empowerment går man ind og lytter til den individuelle person man sidder overfor, og det ville være en god ide, at den part der laver maden også er med til samtalen. Det er vigtigt, at de får forståelse for betydningen af den rette ernæring på den rigtige måde, så de fastholder motivationen og lysten til at lave en forandring i deres liv og hverdag.

I forhold til vores interview med "Elenor" kan man virkelig få en fornemmelse af, hvor vigtigt empowerment er for hende. Hun har mistet troen på fagfolk pga. en dårlig oplevelse, og har dermed bevist valgt selv at kontrollere sin sygdom. Problemet er bare, at Elenor ikke har den rigtige viden og forståelse for, hvor vigtigt det er at ændre visse ting i hendes hverdag, fx ernæringen, for på længere sigt at bibeholde et bedre helbred. Her er det vigtigt, at man ved hjælp er empowerment går ind og genskaber et nyt tillidsbånd for at opnå det bedste samarbejde. Elenor skal føle sig tryk, så hun får lyst til at dele hendes bekymringer og spørgsmål omkring hendes situation, uden at føle sig udstillet eller overset. Empowerment kan hjælpe Elenor med at genvinde kontrollen over eget liv og sygdom, ved at give hende nogle redskaber til at gennemføre de nødvendige forandringer hun selv ønsker.   

Magtbegrebet er essentielt i empowerment. Fagpersonerne skal afgive deres magt og autoritet, og dermed hjælpe patienterne til at udvikle egen magt og selvstændighed. Dog er det primære mål i empowerment, at de professionelle ud fra veldefinerede holdninger bliver i stand til at etablere samarbejdsrelationer til patienterne, der kan hjælpe dem med at genfinde kontrollen over eget liv, samtidig med at de stadig får hjælp og støtte til at gennemføre nødvendige forandringer i deres liv og hverdag. (1)


Referenceliste:
1. http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2003-26-22-1-Sygepleje.aspx


Ingen kommentarer:

Send en kommentar